Velkommen

Kære dig der læser!

DSC_015520150701_134015

Hjertested – Mindfulness og Yoga – Indre ro og Livsvækst

 

Mit navn er Birgitte, 38 år, gift og mor til to.

Vi bor på et skønt landsted i Vils på Mors.

I en del af den gamle stald, har vi lavet Hjertested – og dét er det virkelig.

Her vil jeg invitere dig indenfor – jeg vil nemlig gerne dele det med dig, hvis du har behov for det.

Det vil jeg gerne, fordi jeg selv har gået i livets “føleskole”!

 

Måske du kender den?!

 

Herfra kender jeg til stress – at kroppen er i max alarmberedskab og lidelserne der følger.

Følelsen af, enten at have hovedet under armen – eller det hele i hovedet!…

Utilstrækkelighed, dårlig samvittighed, tankemylder, dårlig hukommelse, smerter, depression, frygt, vrede, manglende overblik, autopilot, søvnproblemer, lavt selvværd, ingen energi og mange andre følelser der giver forringet livskvalitet.

 

Men jeg kender også til, at man kan få det bedre!

 

Jeg har lært, og føler på krop og sind, at man via personlig udvikling, selvindsigt, dyb kontakt til hjertet, og livets værdier, kan være tilstede i nuet, acceptere sig selv og livet præcis som det er.

Ved hjælp af Coaching kan jeg støtte dig til at afklare, hvor du står lige nu, hvad du ønsker for dit liv, og hvad der skal til for at opnå det? Det er et målrettet redskab med fokus på at frisætte dine iboende ressourcer!

Mindfulness meditation er træning i det bevidste nærvær. Møde dig selv og andre direkte og ærligt. Nærværende og tilstede i øjeblikket. Ikke-dømmende, med mildhed og hjertefølelse over for dig selv og andre. En måde at være på i livet.

Fordelene ved at bringe Mindfulness meditation ind i dit liv er, at du med blot lidt træning og dedikation kan opnå indre ro – finde et stille sted i dig.

Det er en måde at berolige sindet. Lære at rumme og acceptere dine følelser

Øge dit selvværd og føle større empati over for andre. Mærke dyb glæde.

Mærke dit hjerte, og kende til klarhed for dit liv. Hvad føles rigtigt, lige nu? Og have modet til at handle derefter. Måske ér der virkelig noget, der skal ændres på?

 

Fra Hjertested ønsker jeg LIVSVÆKST

 

Jeg tilbyder

  • Personlige samtaler
  • Mindfulness og/eller Yoga ene-sessioner
  • Mindfulnesshold
  • Yogahold undervisning
  • Foredrag / gruppearrangementer

 

Du er velkommen til at kontakte mig

 

Kærlig hilsen Birgitte